Effektiv genoptræning af skader med fysioterapi

I Klinik RWH starter skadesbehandling og genoptræningsforløb altid med massage eller fysioterapi, da det har en lindrende og restituerende effekt ved (idræts)skader. Rasmus er uddannet genoptræningsinstruktør med speciale i idrætsskadeterapi, og har mange års erfaring på området. Han ved, at genoptræning er afgørende efter et længere skadesforløb, hvis du vil undgå varige mén.

Lidelser som rygsmerter, knæsmerter og ømhed vender ofte tilbage, hvis ikke dine muskler, sener og led er styrket optimalt efter en skade. Vi udarbejder et effektivt genoptræningsprogram, der tager hensyn til dine behov og skader, så dit behandlingsforløb bliver en succes. Du vælger selv, om du vil have et træningsprogram til Dansk Fitness eller et hjemmetræningsprogram med gulv-, elastik- og boldøvelser. Funktionelle træningsøvelser med din krop som eneste vægt, vil ofte være at foretrække i begyndelsen af et genoptræningsforløb for at undgå yderligere belastning. Men tag ikke fejl – funktionel træning er effektivt og hjælper dig hurtigt tilbage på toppen.

Som led i behandlingen tilbyder vi også behandling med laserlys (LLLT). Laserlysets energi trænger igennem huden og igangsætter cellernes funktioner, så immunforsvaret styrkes og blodgennemstrømningen øges. Laseren giver dermed en bedre restitution, så kroppen hurtigere kan hele ved skader og sygdom.

Genoptræning med træningsterapi
Skader opstår ofte på grund af forkert eller manglende træning, men kan også skyldes asymmetri i led og muskler. Ved at øge den muskulære styrke omkring de svage (inhibiterede) muskler og afslappe de muskler med forøget spænding (hyperton us), kan vi ændre asymmetrien. Ved at rette op på bevægeapparatet, eliminerer eller forhindrer vi skader i at opstå igen. Et træningsprogram vil altid variere fra person til person. To personer med samme skade, skal ikke nødvendigvis træne efter samme program, da alder, køn og træningstilstand har betydning for hvilke øvelser, der er mest hensigtsmæssige.

Det er vigtigt, at din skade er korrekt vurderet inden du begynder dit genoptræningsforløb. Dermed undgår vi at påbegynde træningen på knoglebrud, sygdomsårsager eller andet.

Vi vil desuden understrege, at det ikke er en løsning, at gå og vente på, at smerterne ved en skade går over. Du skal ikke gå rundt med et højt smerteniveau, men få undersøgt problemet.

Faser af skader
Den akutte fase: 0-48 timer. Denne fase begynder fra sekundet skaden sker. Gennemføres fasen korrekt, kan skadesperioden i bedste tilfælde blive halveret.

Den sub akutte fase: 2-100 dage. I denne fase er det altafgørende, at skaden bliver behandlet og genoptrænet korrekt. Gør man ikke det, er der risiko for, at kroppen begynder at tilpasse sig skaden og dermed bevæge sig forkert. Det kan føre til en vedvarende skade.

Den kroniske fase: over 100 dage. Hvis du er endt med en kronisk skade, bør du fortsat have fokus på behandling og genoptræning. Dog kan disse tage længere tid, da vævet omkring skaden og andre steder i kroppen højst sandsynligt har ændret sig.

Genoptræning tager altid udgangspunkt i behandling

Book en tid til behandling nu. Sammen lægger vi en plan for din genoptræning.

Kontakt
rasmus

Rasmus W. Hansen

Terapeut, massør, personlig træner og genoptræningsinstruktør med speciale i idrætsskadeterapi