Den store taber.
Jeg var så småt begyndt at tabe mig, men kunne godt bruge en hjælpende hånd fra én med personlig træner erfaring. Jeg kom i kontakt med Rasmus igennem mit job, og det har jeg ikke fortrudt.
Rasmus har været en god støtte hele vejen. Han har hjulpet mig med at få struktur på mit projekt og han er kommet med input, når det var nødvendigt. Jeg har tabt mig 15 kg. på 5 måneder, og jeg må indrømme, at jeg er meget tilfreds med resultatet.
Jeg er dog ikke i mål endnu, men fortsætter kampen med hjælp fra Rasmus. Han er en behagelig rådgiver, der har styr på sine ting.
Rasmus går meget op i at finde den vej, der virker for mig og min familie – og jeg sætter stor pris på, at han ikke tvinger noget ned over hovedet på mig.
Han får ***** stjerner af mig
(Mads)
Kronikeren.
Jeg er igennem de sidste 15 år kommet meget i klinikken. Jeg må indrømme, at jeg hører til den gruppe, der altid har mange smerter og at hverdagen er hård at komme igennem.
Jeg giver Rasmus mine bedste anbefalinger, fordi han hver gang giver mig den optimale behandling og lægger øre til mit brok. Han er desuden rigtig god til at komme med ideer til, hvordan jeg kan få det bedste ud af min ”dagsform”. Han er hård og går ikke på kompromis med sine behandlinger.
Jeg sætter især pris på, at han lytter til de problemer, jeg kommer med. Som kroniker har jeg ofte selv en idé om, hvad der virker, og Rasmus giver plads til, at jeg kan være med til at bestemme, hvordan der behandles på dagen.
Jeg kommer desværre til at komme i klinikken i mange år endnu, men heldigvis hjælper behandlingen mig rigtig meget i hverdagen.
(S P)
Den Akutte.
Jeg giver klinikken mine bedste anbefalinger.
Jeg ringede til Rasmus vedr. en akut opstået skade i min lænd, som var kommet ved at cykle. Det var et stort problem for mig, da jeg er i gang med et cykelprojekt igennem Projekt Jobtour v. Randers FC, hvor vi skal cykle fra Randers til Alpe d`Huez.
Jeg fik heldigvis hurtigt en tid hos Rasmus. Behandlingen var hård, men den løste rent faktisk problemet med min lænd!
Rasmus spurgte ind til en gammel skade, han kunne mærke. Han mente, den også kunne fixes, så jeg gav ham lov til at ”rode” i den. Jeg har fået 2 behandlinger ekstra, og mit smertebarn igennem 5 år er nu VÆK.
Jeg kan varmt anbefale at komme i klinikken. Jeg ved, at min cykeltur bliver noget nemmere efter at have fået løst mine problemer af en meget kompetent behandler.
(Tia Apel)